top of page
Projekter under udvikling og produktion​

Herunder er oplistet udvalgte igangværende projekter.

Magiens Logik.jpg

"Magiens Logik" på Øhavsmuseet i Fåborg

​

Til foråret 2028 vil Øhavsmuseet indvie museets nye museumsbygning med en ny basisudstilling om magi gennem fire historiske perioder. I udstillingsuniverset kan du opleve, hvordan mennesker søger mening, når der er brug for en anden logik til at forklare og kommunikere med det ukendte. Hvad var muligt at forestille sig? er et af de drivende spørgsmål i udviklingsprocessen, som kører på højtryk fra nu. 

 

Alba Nowik Production er i konsortium med AV firmaet Flowerhaus og i tæt samarbejde med museet sammen om at realisere udstillings- og formidlingsdesign. 

​

Konsortiet (Alba Nowik/Flowerhaus) kalder vi Kinn Studio - som meget snart etableres som et ApS. 

Kinn Studio laver udstillingsdesign og produktion i krydsfeltet mellem rumlig og digital formidling og oplevelsesdesign. 

​

Arbejdsmiljø.jpg

Arbejdsmiljø udstilling på Arbejdermuseet

​

I oktober 2026 åbner Arbejdermuseet en ny udstilling om danskernes arbejdsliv.

Det er en udstilling om, hvad det gør ved os at gå på arbejde. På krop og på sjæl. Og om hvad vi gør, når det gør ondt. Hvordan vi skaber et bedre arbejdsmiljø for os selv og andre. Gennem historiske og nutidige nedslag præsenteres publikum for en række tematikker, hvor man både møder det, der beriger, og det der belaster et arbejdsmiljø; fællesskabet, den faglige stolthed og muligheden for at udvikle sig samt nedslidning, ulykker, sexisme og diskrimination.

​

Alba Nowik laver udstillingsdesign og faciliterer en længere udviklingsproces med udstillingens projekt-team. 

​​

Alba Nowik Production v. Eva Wendelboe Kuczynski / T +45 2622 9712 / eva.wendelboe@gmail.com / © All Rights Reserved

bottom of page