top of page

PLANTopia

Et Huskunstner-projekt støttet af Statens Kunstfond, hvor børn planter en ny by i byen. PLANTopia bruger planters vækst som kunstnerisk greb og site specifik scenografi.

Scenen er BOXland en midlertidig containerby i det vestlige Sydhavnen. I de rå industrirammer undersøger vi, hvordan planter kan være scenografi og bruges som et arkitektonisk element.

 

PLANTopia etableres igennem et fremtidssyn ved anvendelse af Worldbuilding, en metode til at skabe sammenhængende fiktive universer. Metoden er kendt fra film- og spil-industrien, i PLANTopia bruges den, som stillads til at etablere idéen om en utopisk verdens-fortælling, der har planter som puls og præmis.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond #Voreskunst #danishartsfoundation #statenskunstfond #kunstgørenforskel

Tidens Rejse

Som scenograf og oplevelsesudvikler har Eva Wendelboe Kuczynski i samarbejde med museum og skole udviklet et koncept for en scenariebaseret rammesætning. Konceptet er en tidsrejse. Forløbet er både en tidsrejse for børnene – de bliver ”professionelle” tidsrejsende. Og børnene skaber en tidsrejse for andre – udstillingen. Børnene har hver udviklet en tidsrejse kuffert, samt lavet en scenografi model, som rammen om en film, de har produceret til projektet. Proces og metoder er designet af scenograf Eva Wendelboe Kuczynski.

Projektet er en del af Kultur Region Fyn's Kulturens Laboratorium : https://www.kulturregionfyn.dk/kulturens-laboratorium

Intelligens - ArtLab

Intelligens er et huskunstner projekt initieret af Eva Wendelboe Kuczynski og Kulturcentret Gammelgaard. Projektet er målrettet udskolingsklasser i Herlev kommune. Eleverne inviteres under Intelligens til at eksperimentere med en kunstnerisk undersøgelses-proces i et tværæstetisk udtryksfelt. Projektet arbejder på tværs af installationskunst, scenografi, fortælling og teknologi og digitale udtryk med en udtalt mixed reality tilgang.

Kunstlaboratoriet arbejder ud fra Idéen om en fremmed intelligens, der er kommet til jorden, og kan komme til at nedbryde vores internet hvis vi ikke får den sat fri. Igennem arbejde med at forstå og fremkalde intelligensen vil eleverne undersøge hvad intelligens i grunden er.

Vi kigger på menneskeskabt intelligens igennem intelligente produkter, kommunikationsbølger, infrarødt lys, overtone lyde, men vil også undersøge naturen intelligens.

Skill Swop

Skill Swop er et lokalt-forankret koncept, der går ud på at synliggøre skills/færdigheder i Hedehusene og Charlottekvarteret. Både skills man er god til, og skills man ikke ved, man har. Skill Swop er et huskunstnerprojekt, der er initieret af Inger Tarpgaard og Vera Maeder. Sammen med de to kunstnere har Eva arbejdet med at udvikle konceptet og oplevelsen, samt de fysiske rammer som blev indretningen af en nedlagt bank på Hovedgade i Hedehusene.

Please reload

bottom of page